Vi søger en

Rengøringsassistent

37 timer om ugen
København

Opstart pr. 1. oktober 2025 eller snarest muligt derefter.

Stillingen

Som rengøringsassistent hos CPH Village bliver du en nøgleperson i hverdagen for vores 1.000 beboere på fem villages i København. Du står for rengøring af fælleshuse, kontor og studieboliger ved udflytning – og du skal kunne lide en hverdag med både ro og perioder, hvor der skal knokles ekstra for at nå det hele. Hos CPH Village tror vi på at sætte ansigt på dem, der får hverdagen til at fungere – og derfor foregår rengøringen i almindelig arbejdstid.

Du er ikke bare den, der gør rent, men også et kendt ansigt for beboerne. Når du hilser i fælleskøkkenet eller skifter sæben ud, repræsenterer du CPH Village, og derfor er det vigtigt, at du kan lide at møde mennesker og skabe en tryg atmosfære.

Arbejdet foregår ude i byen på cykel, så du skal trives med at være selvstændig. Samtidig har du daglige check-ins med vores anden rengøringsassistent og community teamet, så du altid er en del af et tæt samarbejde – også når vi ikke er på samme adresse.

Vi søger dig, der har solid erfaring med rengøring og blik for gode rutiner. Du arbejder effektivt ud fra veltilrettelagte principper, kan organisere opgaver smart og har lyst til at dele din viden med andre.

Dine opgaver

  • Rengøring og vedligehold af fælleshuse, herunder stuer, vaskeri, toiletter og køkkener

  • Bidrage til at skabe gode rutiner og strukturer i vores rengøringsarbejde

  • Rengøring ved ind- og udflytninger af boliger

  • Rengøring af CPH Villages kontor

  • Små vedligeholdelsesopgaver og indrapportering af fejl på fx. køkkeninventar, maskiner eller andet, der vedrører beboernes dagligdag

  • Samarbejde med drifts- og community teamet om at skabe de dejligste fællesområder

Om dig

  • Du har minimum 3 års erfaring med professionel rengøring og vedligehold

  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar

  • Du er fortrolig med håndtering af rengøringsmidler og lagerhåndtering

  • Du har det godt med at arbejde alene og tage beslutninger i hverdagen, men holder også af at samarbejde med dit team

  • Du har lyst til at møde mennesker og være et venligt, trygt ansigt udadtil

  • Du tænker praktisk og kan organisere din tid og dine redskaber, så det fungerer i praksis
    Du kan trives med både stille og hektiske uger og finder balancen i det

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med at planlægge rengøringsrutiner og lagerstyring

  • Har lyst til at tænke smartere løsninger i hverdagen

  • Taler dansk og/eller engelsk

At arbejde i CPH Village

CPH Village er en lille virksomhed, der bygger studieboliger i København. Vores plan er at bygge og drive 10 villages over de næste år og – gennem dem – lære, hvordan vi skaber de bedste steder at bo for både mennesker og planeten. Intet mindre!

Lige nu har vi omkring 1000 beboere fordelt på 5 lokationer i København: Refshaleøen, Vesterbro, Amagerbro, Nørrebro og Østerbro.

Med de første villages har vi lært en masse dos og don'ts. Nu er vi klar til at skrue op for læringen og bygge videre på det, der virker. Vær med på rejsen og hjælp os med at skabe et endnu bedre sted at bo for vores mange villagers.

Det team du bliver en del af

Du bliver en enormt vigtig og ligeværdig del af vores team på 14 personer og vil komme til at arbejde side om side med en åben og dynamisk gruppe af mennesker med forskellige baggrunde. Vi er bl.a. økonomer, elektrikere, antropologer og også nogle, der ikke helt har besluttet os endnu :)

Vi er hele mennesker og nyder at skabe en arbejdskultur, hvor der også er plads til at have sit personlige og private jeg med ind i hverdagen.

I teamet får du plads og støtte til at udvikle dine egne idéer og forme produktet og arbejdsgangene på en måde, der giver mening for dig. Her vil du tydeligt mærke, at vi værdsætter vores medarbejdere og ønsker stor fleksibilitet i hverdagen - fx når det kommer til mødetider og det at skabe en arbejdsdag, der giver mening for netop dig.

Du kan læse mere om os og det, vi laver, på vores hjemmeside.

Interesseret?

Hvis du synes ovenstående lyder som noget for dig, glæder vi os til at høre fra dig!

Opstart er d. 1. oktober eller hurtigst muligt derefter.
Lønrammen er 30.000 - 32.000 kr. inkl. pension og forhandles efter kvalifikationer.
Vi planlægger at afholde samtaler medio september.

Du er velkommen til at sende en mail til Caroline Leth på cle@cphvillage.com, hvis du har spørgsmål til jobbet.